Dagplejens politikker
Måltidspolitikken er kun én af dagplejens politikker. Se hvilke andre politikker, vi har for at sikre den gode kvalitet.
Dagplejens politikker
Måltidspolitik
Kosten er et vigtigt led i forebyggelse af sygdom, overvægt og undervægt. Derfor lægger vi vægt på, at vores dagplejebørn får en alsidig, varieret og sund kost, og at måltidet foregår i rolige omgivelser og i en rar atmosfære.
Rygepolitik
I dagplejerens arbejdstid må der ikke ryges af hverken dagplejer, familiemedlemmer eller andre i dagplejehjemmet. I dagplejehjem, hvor der ryges på andre tidspunkter, skal der altid sørges for god udluftning inden åbningstid. Der må ikke ryges i de lokaler, hvor dagplejebørnene opholder sig, ej heller udenfor åbningstid. Der er rygeforbud i legestuelokaler og andre lokaler, hvor dagplejere og børn befinder sig.
Husdyrpolitik
Tønder Dagplejes husdyrpolitik er både udarbejdet for at passe på børnene og på husdyrene. I korte træk betyder det, at dagplejerens husdyr aldrig må være alene sammen med børnene, eller opholde sig i de lokaler, der specielt anvendes til dagplejebørnene.
Trafikpolitik
Med vores trafikpolitik sætter vi fokus på dagplejernes funktion som rollemodeller i trafikken og ønsker samtidig at øge børnenes viden om og adfærd i trafikken. Alle vores dagplejebørn bærer gule trafikveste, når de er på tur sammen med deres dagplejere. Ved cykelture med vores Christianiacykler bærer dagplejere og dagplejebørn gule trafikveste og cykelhjelme.
Søvnpolitik
Det er videnskabeligt bevist, at søvn er livsnødvendigt for os alle. Små børn kan ikke sove for meget, men de kan afgjort sove for lidt. Formålet med vores søvnpolitik er at tilgodese og sikre børnenes søvnbehov i løbet af dagplejens hverdag.
Læs nærmere om vores politikker i pjecen "Velkommen til dagplejen".